Fritstilling

Når en medarbejder er blevet opsagt, eller selv har opsagt sin stilling, er medarbejderen som udgangspunkt forpligtet til at stille sin arbejdskraft til rådighed i opsigelsesperioden, ligesom arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn.

Arbejdsgiveren kan dog beslutte sig for at fritstille medarbejderen. Fritstilling er udtryk for, at arbejdsgiveren ikke længere ønsker at benytte medarbejderens arbejdskraft i opsigelsesperioden. Medarbejderen skal altså ikke møde ind på arbejde, men har fortsat krav på fuld løn i hele opsigelsesperioden. Medarbejderen har dog en tabsbegrænsningspligt, hvilket betyder, at medarbejderen aktivt skal forsøge at finde andet job i opsigelsesperioden. Der må dog ikke være tale om arbejde i konkurrerende virksomhed, da medarbejderen i givet fald vil miste retten til løn fra den oprindelige arbejdsgiver.

Såfremt medarbejderen finder job andetsteds i fritstillingsperioden, kan virksomheden fratrække den nye løn, i den løn, som den opsigende virksomhed udbetaler i fritstillingsperioden. Funktionærer er dog altid berettiget til mindst 3 måneders løn uden modregning – såkaldt minimalerstatning. Såfremt medarbejderne finder job andetsteds i fritstillingsperioden, er medarbejderen således berettiget til dobbelt løn i op til 3 måneder fra fritstillingsperiodens begyndelse.

Når en medarbejder bliver fritstillet, skal medarbejderen som udgangspunkt afholde så meget som muligt af sin ferie i perioden. Dette er dog begrænset af ferielovens varslingsregler, som er henholdsvis 1 måned for restferie og 3 måneder for hovedferie. Både varslet og ferieperioden skal kunne placeres inden for fritstillingsperioden.