Psykisk arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø er ikke kun et spørgsmål om gode fysiske, men også sunde psykiske rammer. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiveren forebygger problemer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Nedenfor kan du læse om de vigtigste regler.

Hvad kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø?

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at arbejdet kan planlægges, tilrettelægges og udføres på en måde, der kan forebygge belastninger i det psykiske arbejdsmiljø.

Ved påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø forstås psykosociale påvirkninger i arbejdet, altså hvordan medarbejderen har det. Påvirkningerne kan opstå i forbindelse med

  • Den måde hvorpå arbejdet er planlagt og tilrettelagt
  • De organisatoriske forhold som har betydning for medarbejderen
  • Arbejdets indhold og kravene til arbejdet
  • Arbejdsudførelsen
  • De sociale relationer på arbejdspladsen

Påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø skal være fuldt forsvarlige på kort såvel som lang sigt. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal iværksætte effektive tiltag, så de ansattes fysiske eller psykiske sundhed ikke forringes. Arbejdsgiveren skal desuden tage hensyn til medarbejderens alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger for arbejdets udførelse.

Ligeledes skal medarbejderen have den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I det tilfælde at arbejdet er forbundet med ulykkes- og sygdomsrisici, skal arbejdsgiveren oplyse medarbejderen herom.

Stor arbejdsmængde og tidspres

En for stor arbejdsmængde og et for højt tidspres indebærer en risiko for sikkerheden og sundheden. Der skal således være balance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, som er sat af til udførelsen. Det er arbejdsgivers ansvar, at medarbejderen ikke arbejder så intensivt eller i så mange timer, at medarbejderen ikke får restitueret.

Uklare krav og modstridende krav i arbejdet

Der må ikke være uklare eller modstridende krav i arbejdet. Dvs. krav i arbejdet, som ikke fremstår tydelige eller er uforenelige. Det gælder, uanset om der er tale om arbejdsopgaver, arbejdsmetoder, rollefordeling, kvalitetsniveau, arbejdsfunktion, arbejdstempo eller arbejdstid. Særligt er omfanget af kravene vigtigt, herunder den tidsmæssige udstrækning, ligesom navnlig karakteren af uklare og modstridende krav i arbejdet vil have stor betydning for en vurdering af det psykiske arbejdsmiljø.

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker

Når medarbejderens opgaver indebærer direkte eller indirekte kontakt med mennesker, f.eks. borgere eller kunder, hvor kontakten stiller høje menneskelige krav,

stilles der tilsvarende krav til arbejdsgiveren om at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane

Arbejdsgiveren er forpligtet til at forebygge risikoen for fysisk eller psykisk helbredsforringelse grundet mobning. Arbejdsgiveren skal sikre et chikanefrit og trygt arbejdsmiljø. Krænkende handlinger må ikke svække de ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt. Det medfører således en pligt for arbejdsgiveren til at iværksætte effektive tiltag, som hindrer en sådan svækkelse af arbejdstagernes fysiske eller psykiske sundhed, og altså bl.a. mobning, seksuel chikane og anden chikane.

Krænkende handlingerne i bredere forstand er, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer for nedværdigende adfærd i arbejdet, og hvor den eller de udsatte også opfatter adfærden som nedværdigende. Almindelig udøvelse af ledelse, kollegial feedback og lignende er naturligvis ikke i sig selv krænkende handlinger.

Du kan desuden læse vores artikel om chikane på arbejdspladsen her.

Vold

Arbejdsrelateret vold er, når en person, der ikke er medarbejder eller arbejdsgiver, eksempelvis borgere eller kunder, udøver vold mod en medarbejder eller arbejdsgiver. Der er ikke krav om, at volden udøves i arbejdstiden for at være arbejdsrelateret. Arbejdsrelateret vold kan således foregå både i og uden for arbejdstiden.

Vold kan både være fysisk og psykisk:

  • Fysisk vold er, når der sker et fysisk angreb mod kroppen.
  • Psykisk vold er, når der f.eks. foreligger trusler eller anden krænkende adfærd, chikane e.l.

Arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til risikoen for arbejdsrelateret vold. Hvorvidt arbejdet er fuldt forsvarligt i forhold til risikoen for arbejdsrelateret vold, kan følgende elementer indgå i vurderingen af:

  • Hvor høj sandsynlighed der er for, at der kan opstå arbejdsrelateret vold
  • Karakteren af den vold, som kan opstå
  • Hvilke forebyggende tiltag arbejdsgiver har iværksat

Hvor der er risiko for arbejdsrelateret vold, skal arbejdsgiver sørge for, at medarbejderen har mulighed for at komme i sikkerhed i tilfælde af voldsepisoder eller tilløb hertil.

Har du spørgsmål angående psykisk arbejdsmiljø?

kontakt os. Vi er specialiserede i arbejdsret og har stor erfaring med chikane eller lignende problemer på arbejdspladser. Du er velkommen til at kontakte en af vores advokater for en uforpligtende samtale om din situation.

Du kan læse mere herunder.

fratrædelsesaftale medarbejder fratrædelsesaftale virksomhedchikane på arbejdspladsen mobning advokathjælp arbejdsret ansættelsesret juridisk rådgivning aarhus århus horsens fredericia advokater arbejdsret