Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende?

Der gælder vidt forskellige regler alt efter, om du er en lønmodtager eller en selvstændigt erhvervsdrivende. En lønmodtager er omfattet af den arbejdsretlige regulering, som navnlig tæller funktionærloven og ferieloven. En arbejdsgiver skal således overholde funktionærlovens opsigelsesvarsler og ferielovens krav om løn under ferie osv., hvis der er tale om en lønmodtager.

En selvstændigt erhvervsdrivende er derimod ikke omfattet af den arbejdsretlige regulering. Her gælder i stedet den almindelige kontraktsret, og det er derfor den enkelte kontrakt, der fastlægger et eventuelt opsigelsesvarsel, ligesom den selvstændigt erhvervsdrivende selv må betale for sin egen ferie.

Hertil kommer det skatteretlige aspekt, idet beskatningen af lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende er væsentlig forskellig. En arbejdsgiver skal f.eks. indeholde A-skat for en lønmodtager, mens en selvselvstændigt erhvervsdrivende selv skal afregne skat. Desuden gælder der forskellige regler om løn under sygdom og barsel samt om forsikringer, pensionsordninger mv.

Det er derfor vigtigt, at der foretages en korrekt vurdering af, om der er tale om lønmodtager eller en selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvor går grænsen?

Det er ikke op til parterne selv at beslutte, om de er henholdsvis lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Den titel, som den pågældende har, er derfor heller ikke afgørende for klassificeringen.

En lønmodtager er grundlæggende kendetegnet ved at være en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En selvstændigt erhvervsdrivende kan karakteriseres, som en der for egen regning og risiko udøver en erhvervsmæssig virksomhed med det formål at tjene penge.

I de fleste tilfælde volder klassifikationen ikke problemer, men der kan opstå situationer, hvor det kan være vanskeligt at afgøre.

Det beror på en samlet vurdering af det konkrete forhold, om der er tale om en lønmodtager eller en selvstændigt erhvervsdrivende. I den vurdering indgår en række forskellige momenter. I det følgende kan du læse mere om hvilke momenter, der indgår i vurderingen.

Momenter der taler for, at den pågældende er lønmodtager:

  • Hvervgiveren har instruktionsbeføjelsen, dvs. han har ret til at lede og tilrettelægge arbejdet samt føre tilsyn og kontrol med det arbejde, der udføres.
  • Arbejdet udføres udelukkende eller næsten udelukkende for den samme hvervgiver.
  • Vederlaget beregnes periodevist og er uafhængigt af, om opgaven fuldføres og i øvrigt giver overskud for virksomheden.
  • Vederlaget udgør en nettoindkomst for indkomstmodtageren.
  • Hvervgiveren stiller de nødvendige materialer til rådighed og afholder udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse.
  • Arbejdet udføres på hvervgiverens virksomhed.
  • Der er pligt til at udføre arbejdet personligt for indkomstmodtageren, dvs. det er ikke muligt at antage medhjælp.
  • Arbejdstid og opsigelsesvarsel er fastlagt i en kontrakt.
  • Aftaleforholdets varighed, idet længere tids tilknytning til den samme hvervgiver taler for, at der er tale om en lønmodtager.

Momenter der taler for, at vedkommende er selvstændigt erhvervsdrivende:

  • Indkomstmodtageren tilrettelægger og leder selv arbejdet, og er således ikke underlagt nogen anden instruks fra hvervgiveren end den, der følger af den indgåede aftale.
  • Indkomstmodtageren har flere forskellige hvervgivere.
  • Indkomstmodtageren bærer den økonomiske risiko for arbejdets udførelse og har derfor kun krav på betaling, hvis opgaven fuldføres og giver overskud.
  • Indkomstmodtageren har ikke pligt til at udføre arbejdet personligt, og kan frit antage medhjælp.
  • Arbejdet udføres i indkomstmodtagerens egne lokaler.
  • Indkomstmodtageren betaler selv for de materialer, der skal anvendes til udførelse af arbejdet.
  • Indkomstmodtageren er momsregistreret.

En samlet vurdering

Det vil altid bero på en samlet vurdering, om der er tale om en lønmodtager eller en selvstændigt erhvervsdrivende, og der er således ingen af de ovenstående momenter, der i sig selv kan afgøre sagen.

Særlig anledning til tvivl

Aftaler om konsulentbistand mellem en virksomhed og en udefrakommende konsulent kan især give anledning til tvivl om sondringen.

En konsulentaftale kan være særdeles praktisk for en virksomhed, idet konsulenten kan besidde en særlig ekspertise, som virksomheden har behov for til at kunne løse en konkret opgave, men som virksomheden ikke i øvrigt her behov for, hvorfor en ansættelse ikke er på tale.

En konsulent kan dog gå hen og få en så tæt tilknytning til virksomheden, at der reelt er tale om et ansættelsesforhold med den virkning, at de arbejdsretlige regler finder anvendelse. Ved vurderingen heraf må man inddrage de samme momenter som ellers, og aftaler om konsulentbistand adskiller sig derfor ikke fra andre aftaler, når det kommer til sondringen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Advokatgruppen står klar til at hjælpe

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du selv er, eller om din aftalepart er, en lønmodtager eller en erhvervsdrivende, og hvilke konsekvenser det kan have for dig, er du altid velkommen til at kontakte en af vores dygtige advokater, der står klar til at hjælpe dig.