Vurdering af gyldigheden af en konkurrenceklausul

Højesteret har konkluderet, at en konkurrenceklausul mellem to kapitalejere i et selskab ikke var omfattet af bestemmelserne i lov om ansættelsesklausuler. Klausulen var indgået som led i en forligsaftale mellem kapitalejerne og ikke som led i den ene kapitalejers ansættelsesforhold.

Kort om sagen

A og B ejede i lige sameje selskabet X ApS. Senere stiftede X ApS et nyt selskab sammen med C, nemlig Y ApS. A, B og C indgik derfor en ejeraftale vedrørende driftsselskabet Y ApS.

På et senere tidspunkt indgik A imidlertid en ansættelseskontrakt med Y ApS, hvoraf det ligeledes fremgik, at A var ”indehaver/partner”.

Forløbet medførte således, at A både blev anset som ansat og dermed underlagt ansættelseskontrakten, samtidigt med at han var kapitalejer og derfor underlagt ejeraftalen.

C udtrådte efterfølgende af selskabets ejerkreds, og der blev imellem A og B indgået en forligsaftale. I denne forbindelse solgte A sine ejerandele til B, og det blev samtidigt aftalt, at A fortsat var underlagt konkurrenceklausulen i ejeraftalen. Konkurrenceklausulen var gældende i to år fra forligsaftalens indgåelse. Herefter var A ansat i Y ApS.

Da A på et senere tidspunkt bliver afskediget, etablerede A en forretning, der var stridende med konkurrenceklausulen i ejeraftalen.

Konkurrenceklausulen var fortsat gældende

Efter § 11, stk. 1 i lov om ansættelsesklausuler er en konkurrenceklausul bortfaldet, såfremt arbejdsgiver har opsagt ansættelsesforholdet, uden at lønmodtageren har givet rimelig anledning hertil. Efter bestemmelsens stk. 3 gælder bortfaldsbestemmelsen også for andre end lønmodtagere, der har påtaget sig en forpligtelse til ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan.

Da konkurrenceklausulen blev indgået i forbindelse med forligsaftalen, var A udtrædende medejer. Konkurrenceklausulen blev derfor indgået mellem A og B i deres egenskab som kapitalejere. Højesteret konkluderede derfor, at bestemmelsen ikke kunne finde anvendelse, da konkurrenceklausulen netop var blevet indgået som led i en forligsaftale mellem kapitalejerne A og B, og altså ikke som led i A’s ansættelsesforhold.

Hvad betyder afgørelsen?

Med højesteretsafgørelsen er det således blevet fastslået, at bortfaldsreglerne i lov om ansættelsesklausuler kun gælder for konkurrenceklausuler, som er indgået som led i et ansættelsesforhold. Dog belyser afgørelsen ligeledes, at bortfaldsbestemmelserne også gælder andre end lønmodtagere. Derved bidrager Højesteret med en fortolkning til den grænsedragning, der måtte opstå mellem de skærpede krav i lov om ansættelsesklausuler og aftalefriheden kapitalejere imellem.

Har du brug for rådgivning?

Det er vigtigt at kende reglerne om kunde- og konkurrenceklausuler. Betingelserne i lov om ansættelsesklausuler skal nøje iagttages, når der indgås sådanne med lønmodtagere eller andre ansatte. Hos Advokatgruppen har vi høj faglighed og ekspertise inden for det ansættelsesretlige område, hvorfor vi helt sikkert kan rådgive dig. Kontakt os for en uforpligtende samtale.