Få hjælp i dag - gratis opkald

Kvalifikation af konsulent som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende

Den 5. december 2025 afsagde Landsskatteretten kendelse i en sag, hvor en konsulent, der var momsregistrering og havde eget cvr.-nummer, blev kvalificeret som lønmodtager. Landsskatterettens kvalifikation af konsulentens status som lønmodtager er skatteretlig, men den har dog en vis afsmittende virkning på den ansættelsesretlige vurdering. Afgørelsen illustrerer ansættelsesretligt, at parterne ikke ved aftale kan etablere et selvstændigt erhvervsforhold, dersom den faktiske tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet tilsiger, at der foreligger et ansættelsesforhold.

De væsentligste momenter i afgørelsen

De momenter, der talte for at anse konsulenten som lønmodtager, var navnlig, at konsulenten alene havde én kunde, at der blev leveret ydelser løbende, og at disse ydelser blev faktureret månedligt svarende til 18 til 19 arbejdsdage. Herudover havde kunden indflydelse på arbejdets omfang, tilrettelæggelse og udførelse. Endvidere blev der lagt vægt på, at konsulenten personligt var central for opgavens udførelse, samt at vedkommende var underlagt en vis instruktionsbeføjelse fra kundens side.

Der forelå imidlertid også forhold, som isoleret set talte for kvalifikation som selvstændig erhvervsdrivende, herunder at virksomheden var momsregistreret, at konsulenten selv stillede kontorartikler til rådighed, at der var tegnet erhvervsforsikring, samt at virksomheden var etableret forud for samarbejdet med kunden. Det var endvidere aftalt, at der skulle betales bod ved ophør uden varsel. Disse momenter kunne imidlertid efter en samlet vurdering ikke opveje, at der reelt forelå et løbende arbejdsforhold.

Kvalifikation som lønmodtager eller selvstændig

Sondringen mellem lønmodtagerforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed har væsentlige ansættelsesretlige konsekvenser, herunder i relation til beskyttelsesregler om opsigelse, ferie, sygdom og godtgørelse.

Kvalifikationen beror på en konkret og samlet vurdering af forholdets realitet. Der findes ikke ét afgørende kriterium. Det centrale er, om den pågældende i realiteten fremtræder som en integreret del af virksomhedens organisation (lønmodtager), eller om vedkommende driver virksomhed for egen regning og risiko (selvstændig erhvervsdrivende).

Betegnelsen i kontrakten er således ikke afgørende. En konsulentaftale kan derfor, uanset sin ordlyd, i praksis indebære et ansættelsesforhold.

Lønmodtagerbegrebet

En lønmodtager er karakteriseret ved, at arbejdet udføres i et tjenesteforhold. Følgende momenter tillægges typisk vægt:

  • Lønmodtageren er underlagt arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse.
  • Arbejdet skal udføres af lønmodtageren selv, og der er begrænsede muligheder for at anvende stedfortrædere.
  • Lønmodtageren indgår som led i virksomhedens organisation.
  • Arbejdet har karakter af vedvarende arbejdskraft snarere end en afgrænset leverance, ofte med vederlæggelse baseret på tidsforbrug (f.eks. månedsløn eller dagssats).
  • Lønmodtageren bærer ikke en reel driftsmæssig risiko.

Selvstændige erhvervsdrivende

Den selvstændige er karakteriseret ved at drive virksomhed for egen regning og risiko. Følgende momenter peger typisk i retning af selvstændighed:

  • Den selvstændige bærer en økonomisk risiko, samt har mulighed for at oppebære overskud.
  • Arbejdets tilrettelæggelse sker selvstændigt uden kundens instruktionsbeføjelser.
  • Den selvstændige har typisk flere og skiftende kunder og er derfor ikke økonomisk afhængig af en enkelt kunde.
  • Forholdet er baseret på levering af en konkret ydelse eller et projekt frem for løbende arbejdstid.
  • Den selvstændige fremstår formelt som en ekstern leverandør.

Gråzonen: Konsulenten som hybrid

Moderne arbejdsformer har medført en gråzone, hvor konsulenter formelt er selvstændige, men reelt fungerer som lønmodtagere. Særligt følgende forhold øger risikoen for, at en konsulent anses som lønmodtager:

  • Langvarige samarbejdsrelationer
  • Arbejde for én enkelt kunde
  • Afregning baseret på medgået tid
  • Tæt integration i virksomhedens drift

I sådanne situationer kan en samlet vurdering føre til, at forholdet anses for et ansættelsesforhold uanset kontraktens udformning.

Ansættelsesretlige konsekvenser

Såfremt en person kvalificeres som lønmodtager, vil vedkomne blive omfattet af ufravigelig ansættelsesretlig lovgivning herunder f.eks. funktionærloven, ferieloven, forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven, arbejdsmiljøloven, ansættelsesklausulloven m.fl. Dette kan medføre, at lønmodtageren eksempelvis vil have ret til opsigelsesvarsel, ferie samt eventuelt løn under sygdom. Herudover kan der foreligge adgang til godtgørelse i tilfælde af opsigelse i strid med lovgivningen.

Kvalificeres en person derimod som selvstændig erhvervsdrivende, finder de ansættelsesretlige beskyttelsesregler ikke anvendelse, og der vil som udgangspunkt være aftalefrihed, hvorfor retsforholdet mellem konsulenten og kunden i stedet primært vil være reguleret af kontrakt- og obligationsretlige principper.

Realitetsbaseret helhedsvurdering

Sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende beror på en realitetsbaseret helhedsvurdering, hvor særligt instruktionsbeføjelse, integration og økonomisk risiko udgør centrale kriterier. Det afgørende for den juridiske kvalifikation er ikke parternes betegnelser, men den faktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af samarbejdet.

Har du brug for rådgivning?

Det er afgørende, at din virksomhed kvalificerer konsulenters status korrekt, for at kunne overholde de regler, der regulerer forholdet mellem virksomheden og konsulenten. Hos Advokatgruppen har vi indgående erfaring med disse problemstillinger og rådgiver både arbejdsgivere og medarbejdere om korrekt håndtering.

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak ved at ringe på 70 10 13 30, eller udfyld kontaktformularen her på siden. Dit første opkald er altid gratis.