Ny højesteretsafgørelse: fastsættelse af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til medarbejdere ansat i fleksjob

Er din medarbejder ansat i fleksjob efter 1. januar 2013, har Højesteret med sin dom af 12. marts 2024 fastslået hvilken praksis, der gælder, når der skal fastsættes godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Der har hidtil ikke været entydig praksis på området, hvor flere landsretsdomme har været modstridende, når det kom til godtgørelsen for fleksjobbere på den ”nye” fleksjobordning fra 2013.

Hvis en virksomhed har overtrådt forskelsbehandlingsloven, har medarbejderen krav på en godtgørelse. Godtgørelser sikrer, at de pågældende parter ikke lider økonomisk tab som følge af de omstændigheder, de har været udsat for.

Den “nye” ordning: fra 1. januar 2013

Højesteret slog den 12. marts 2024 for det første fast, at der foreligger en gældende praksis hvorefter, der udmåles en godtgørelse ved opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven såvel som ligebehandlingsloven. Her tages der udgangspunkt i den faktiske løn, som medarbejderen har fået betalt af arbejdsgiveren.

I sin dom fastslog Højesteret herudover, at der ikke findes holdepunkter i hverken lovgivningen eller forarbejderne for, at dette udgangspunkt skal fraviges. Udgangspunktet, med en udregningspraksis efter den faktiske løn, gælder således også for medarbejdere ansat i fleksjob efter 1. januar 2013.

Derfor indgår det fleksløntilskud, som medarbejderen honoreres af kommunen, ikke ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Det har ellers tidligere været anført i flere retsafgørelser.

Denne udmåling er i midlertidig forskellig fra, hvordan godtgørelse til medarbejdere ansat i fleksjob før 1. januar 2013 gøres op. Denne kan i sig selv potentielt udgøre en forskelsbehandling. Højesteret udtalte i dommen, at denne forskel ikke udgør indirekte forskelsbehandling, da forskellen ikke er begrundet i den ansattes handicap eller uadskilligt forbundet hermed.

Der er således ikke tale om en ulovlig forskelsbehandling, da udmålingen af godtgørelse er begrundet i saglige formål. De saglige formål gælder bl.a. almindelig praksis på området samt selve formålet med lovændringen, hvor lovgiver netop har ønsket at gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte medarbejdere på fleksjobordning.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen nævner Højesteret at følgende forhold skal indgå i vurderingen:

  • grovheden af overtrædelsen,
  • varigheden af ansættelsen og
  • den krænkelse, der er påført medarbejderen,

Herudover skal medarbejderens faktiske løn også indgå i fastsættelsen af godtgørelsen.

Den gamle ordning: før 1. januar 2013

Hvis din medarbejder er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013, gælder en anden praksis ved beregning af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Her inddrages fleksløntilskuddet ved fastsættelsen af godtgørelsen.

Det betyder, at disse medarbejdere har krav på en højere godtgørelse end medarbejdere, der er påbegyndt fleksjob efter ”den nye ordning”.

Har du brug for hjælp?

Få specialiseret rådgivning til netop din situation med vores team af erfarne advokater. Ring 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen på siden her. Den første, indledende samtale er altid gratis.