Få hjælp i dag - gratis opkald

Whistleblowerordning: De nye frister pr. 17. december 2023

Siden december 2021 har det været påkrævet for arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte, at have etableret en intern whistleblowerordning, men fra og med d. 17. december 2023 skal også arbejdsgivere med 50-249 ansatte have implementeret ordningen.

Lov om beskyttelse af whistleblowere implementerer EU’s whistleblowerdirektiv. Ved denne lov forpligtes alle arbejdsgivere med mere end 50 ansatte til at oprette en whistleblowerordning, uanset om organisationen er inden for det private eller offentlige. Ordningen har til formål at beskytte whistleblowere.

Læs mere herom nedenfor.

Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblower er en betegnelse for en medarbejder, som giver oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor pågældende er ansat. En whistleblowerordning er således en kombination af politikker og retningslinjer forbundet med en anonym kanal, hvor det er muligt for den pågældende medarbejder at indberette sådanne oplysninger. På denne måde kan en medarbejder angive kritisable forhold i fortrolighed uden at skulle frygte eventuelle sanktioner fra arbejdsgivers side.

I henhold til reglerne er arbejdsgiverne kun forpligtet til at gøre whistleblowerordningen tilgængelig for deres ansatte. Det er derfor frivilligt, om andre personer med en arbejdsrelateret tilknytning skal have mulighed for at benytte ordningen.

Hvad kan indberettes?

Efter whistleblowerloven skal der kunne ske indberetning af visse dele af EU-retten samt alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og andre alvorlige forhold i offentlighedens interesse. Det kan f.eks. være overtrædelse af tavshedspligter og økonomisk kriminalitet såsom underslæb eller korruption.

Hvad kan ikke indberettes?

Der kan ikke ske indberetning af HR-forhold, konflikter mellem to eller flere medarbejdere samt whistleblowerens eget ansættelsesforhold. Det gælder dog ikke mere alvorlige forhold eller lovovertrædelser – dvs. sexchikane eller andre personrelaterede konflikter således godt kan indberettes til whistleblowerordningen.

Mulighed for at outsource en whistleblowerordning

Med den nye whistleblowerlov er der blevet lagt op til muligheden for at outsource whistleblowerordningen. Dvs. at virksomheder kan etablere en koncernfælles ordning ved f.eks. at outsource ordningen til et moder- eller datterselskab. På denne måde kan dette selskab fungere som whistleblowerenhed ved at behandle indberetninger samt effektuere de nødvendige undersøgelser.

Det må dog bemærkes, at der fortsat består tvivl om, hvorvidt en sådan outsourcing er i overensstemmelse med EU’s whistleblowerdirektion. Det er på nuværende tidspunkt lovligt efter dansk lov at etablere en koncernfælles ordning, men loven giver dog justitsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler herom, såfremt den danske tolkning af direktivet er stridende med EU-kommissionens og de andre EU-landes fortolkning.

Godtgørelse ved repressalier

Som tidligere beskrevet beskytter whistleblowerloven whistleblowere. Hvis der derfor opstår en ufordelagtig behandling som følge af en indberetning, navnlig repressalier, har whistlebloweren krav på godtgørelse. Det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for, at whistlebloweren ikke har været udsat for repressalier, når whistlebloweren kan bevise, at pågældende har indgivet en indberetning og i denne forbindelse har været udsat for ufordelagtig behandling.

Kan vi hjælpe?

Vi er en del af Advokatgruppen og besidder høj ekspertise og stor erfaring i ansættelsesret. Vi sørger altid for at være opdaterede og ordentligt sat ind i nyt lovstof, så vi kan yde den bedste rådgivning. Kontakt os for en uforpligtende samtale om din situation.

Kontakt os på 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen for en gratis indledende samtale.