Sammenstød: COVID-19 og funktionærloven

– og en hasteændring vedr. refusion

Covid 19 har givet anledning til omfattende ændringer på mange arbejdspladser i Danmark.

Særligt for funktionæransatte, der har ret til løn under sygdom, kan udbruddet af covid 19 og myndighedernes henstilling om, at vi alle bliver hjemme, give nogle nye situationer at forholde sig til.

Nedenfor vil vi kort skitsere nogle relevante situationer, hvor især løn under sygdom kommer i spil.

1. Først det generelle – Hvis en arbejdsgiver følger sundhedsmyndighedernes indstilling og sender sine medarbejdere hjem:
  • En arbejdsgiver har ret til at bede medarbejderen om at blive hjemme, med løn, men stå til rådighed for arbejdsopgaver. Der er derimod ikke grundlag for at sende funktionærer hjem uden løn, det vil kræve en skriftlig aftale med den enkelte funktionær.
  • En arbejdsgiver kan varsle ferie (ikke sommerferie) med en måneds varsel efter ferieloven. Under særlige omstændigheder kan ferie varsles med kortere varsel; covid 19 samt myndighedernes henstillinger om at blive hjemme er sandsynligvis en særlig omstændighed.
  • Folketingets hjælpepakke om en lønkompensationsordning, som er omtalt i vores artikel af 17. marts 2020, omfatter dækning af løn til fyringstruede medarbejdere under visse omstændigheder.
  • Folketinget har herudover den 17. marts vedtaget en hasteændring af sygedagpengeloven, der består i en udvidet adgang til refusion af løn ved sygdom eller karantæne grundet covid 19. Se nærmere nedenfor i de forskellige eksempler om muligheden for refusion.
2. Den situation, hvor en medarbejder er er funktionær, og lige efter hjemkomst fra ferie viser sig at være smittet med covid 19-virus, kan give anledning til overvejelser. Nedenfor er nogle korte input:
  • Generelt opfordrer myndighederne nu per 17. marts 2020 kraftigt til, at alle hjemkomne fra private rejser bliver hjemme i 14 dage. Hvis medarbejderen er eller bliver syg, har funktionæren ret til løn under sygdom. Et hastetillæg til sygedagpengeloven, der blev vedtaget den 17. marts 2020, medfører at arbejdsgivere, der betaler løn under sygdom til en medarbejder, der er syg af covid 19, kan få sygedagpenge-refusion allerede fra dag 1, hvis de øvrige betingelser for refusion ellers er opfyldt. Den sædvanlige 30-dages periode skal derfor ikke afventes, hvis sygdom skyldes covid 19. Foreløbig er tro-og-love-erklæringer, der er udfyldt efter telefonisk kontakt mellem medarbejderen og dennes læge, nok til at vise, om er tale om covid 19.
  • Hvis funktionæren rejste på ferie, efter rejsemålet blev udpeget som et højrisikoområde (forstået som et område, som Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til / ”rødt område”), og bliver syg af covid 19, er det ikke afklaret, om det anses som en groft uforsvarlig handling, der medfører, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at betale løn under sygdom forårsaget af corona-virus. Da der er et stort fokus på covid 19, røde områder og foranstaltninger for at undgå smittespredning, er det nærliggende, at en rejse til et rødt område i den situation kan medføre, at medarbejderen ikke modtager løn under sygdom forårsaget af covid 19. Det vil dog medføre nogle praktiske bevisproblemer; dels at skelne mellem almindelig influenza, forkølelse og corona-virus, dels at en arbejdsgiver ikke direkte må spørge til, hvad en medarbejder fejler, og dels at få udført en coronatest inden (foreløbig) 13. april 2020.
3. Der er også den mere ofte forekommende situation, hvor en medarbejder, der er funktionær, er i risikogruppen for at være smittet med corona-virus, og det ikke vides, om medarbejderen er smittet. Arbejdsgiveren bør handle hurtigt, men kan ikke regne med, at andre dækker tabet, hvis medarbejderen ikke kan arbejde hjemmefra. Her er også forskellige overvejelser at gøre sig:
  • Hvis medarbejderen har besøgt et højrisikoområde (forstået som et område, som Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til / ”rødt område”), skulle medarbejderen iht. de danske sundhedsmyndigheders henstillinger frem til 16. marts 2020 blive hjemme i 14 dage for at sikre, at evt. smitte ikke spredes yderligere. For sundhedspersonales vedkommende måtte medarbejdere ikke komme på arbejde, før de 14 dage var gået uden sygdomstegn.
  • Fra i dag, den 17. marts 2020, opfordrer myndighederne nu kraftigt til, at alle hjemkomne bliver hjemme i 14 dage, men formuleringen er ikke længere udformet for en ordre for så vidt angår de røde områder. Hjemvendt sundhedspersonale mv. skal nu kontakte deres arbejdsgiver.
  • Hvis medarbejderen ikke er syg i funktionærlovens forstand, er der ikke efter funktionærloven ret til løn under sygdom. Omvendt er der ikke grundlag for at sende medarbejderen hjem uden løn. Her er der med ændringen af sygedagpengeloven en begrænset mulighed for, at arbejdsgiveren kan modtage refusion, hvis funktionæren ikke kan arbejde hjemmefra, se nærmere om ændringen af sygedagpengeloven nedenfor.
  • Hvis medarbejderen har besøgt et højrisikoområde, og derefter kommer på arbejde, bør arbejdsgiveren sørge for at sende vedkommende hjem hurtigst muligt for at beskytte de øvrige medarbejderes arbejdsmiljø og reducere risikoen for smitte. Der er efter erstatningsansvarsloven en adgang for en arbejdsgiver til at søge erstatning, hvis øvrige medarbejdere bliver smittet og arbejdsgiveren får et tab ved at betale løn under sygdom til de nu smittede medarbejdere. Det understreges, at det er primært arbejdsgiverens ansvar at sikre arbejdsmiljøet på en arbejdsplads, og derfor vil arbejdsgiveren sandsynligvis ikke få medhold i et erstatningskrav mod medarbejderen.
  • De ny regler om sygedagspengerefusion fra første dag for medarbejdere, der er syge af corona-virus, indeholder også en vis, begrænset adgang til at opnå sygedagpengerefusion til ikke-syge, karantæneramte medarbejdere, der ikke har mulighed for at udføre deres arbejde hjemmefra. For at modtage sådan refusion er det dog påkrævet, at ”lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid 19”.
  • Formentlig er direkte ”skal-henstillinger” fra myndighederne om fx karantæne i 14 dage omfattet, herunder især til sundhedspersonale og de tidligere henstillinger til hjemvendte fra højrisiko-områder. Som nævnt ovenfor er ordren vedr. højrisikoområder nu ændret til en kraftig opfordring fra Udenrigsministeriet til alle hjemvendte om 14 dages karantæne. Det er ikke klart, om det er en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete covid 19-forhold.
  • Det er uklart, i hvor stort omfang arbejdsgivere kan benytte denne mulighed for refusion af løn til karantæneramte medarbejdere, der ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra. I hvert fald skal arbejdsgivere ikke forvente, at generel hjemsendelse af medarbejdere af forsigtighedshensyn er omfattet af muligheden for at opnå refusion.
4. Til sidst omtales kort den situation, hvor en medarbejder er er funktionær, og det er aftalt skriftligt, at 120-dages-reglen gælder i ansættelsesforholdet:
  • Hvis medarbejderen har været syg med løn i næsten 120 dage indenfor de seneste 12 måneder, og stadig er syg, vil sygedagene formentligt fortsat skulle optælles som sædvanligt, selv om de øvrige medarbejdere er sendt hjem grundet covid 19.
  • Hvis medarbejderen har været syg med løn i 120 dage indenfor de seneste 12 måneder, og stadig er syg, bør en arbejdsgiver stadig sørge for at reagere inden for 1-5 dage efter udløbet af de 120 dage, hvis reglen om det kortere opsigelsesvarsel ønskes benyttet. Man skal ikke som arbejdsgiver antage, at man grundet covid 19 vil have en længere frist til at anvende det forkortede opsigelsesvarsel.

Hjælp til at finde den bedste løsning for virksomheden:

Hos Advokatgruppen står vi, også under COVID-19-krisen, klar til at hjælpe virksomheder af alle størrelser med at finde den bedste løsning, hvad angår både virksomhedens medarbejdere og i øvrigt.