Særligt for dig som direktør eller nøgleperson

Står du over for en ansættelse eller fratrædelse i en virksomhed – eller skal du ansætte eller afskedige en direktør i din virksomhed? Så har du brug for en advokat, der er specialiseret i ansættelsesret, som kan sikre, at alle væsentlige forhold bliver iagttaget.

Når det kommer til direktører og andre executives, er der nogle helt særlige forhold, man skal være opmærksom på. Da direktører som udgangspunkt ikke er omfattet af den beskyttende lovgivning for lønmodtagere, er det vigtigt, at der foreligger et klart og tydeligt aftalegrundlag imellem virksomheden og direktøren. Det kan derfor være en rigtig god idé at alliere sig med en erfaren advokat, der har indsigt i både de praktiske, men i særdeleshed i de juridiske elementer af de forhold, der gør sig gældende, for så vidt angår direktører og executives.

Fuld diskretion

Vi forstår vigtigheden af fuld diskretion. Der er ofte meget på spil, både økonomisk og personligt, når der f.eks. skal forhandles direktørkontrakter eller fratrædelsesaftaler. Den ansættelsesretlige rådgivning, særligt vedrørende direktører og executives, kræver derfor vandtætte skotter. Vi bistår derfor altid vores klienter med ordentlighed, høj faglighed og fuld diskretion.

Om os

Vores advokater er en del af Advokatgruppen og er specialiserede i ansættelses- og arbejdsret. Advokatgruppen er et full-service advokatfirma med mere end 55 specialister indenfor både privatret og erhvervsret. Advokatgruppen blev stiftet i 1987, og vi har mange års erfaring med at hjælpe vores klienter med at finde den bedste løsning.

Vores team er fordelt på tre lokale kontorer i Aarhus, Horsens og Fredericia, men vi hjælper hver dag vores klienter i ansættelses- og arbejdsret i hele landet.

Uforpligtende samtale

Er du opmærksom på, hvad der skal indgå i en direktørkontrakt? Hvis ikke kan det få store konsekvenser for din virksomhed. Vi anbefaler derfor, at du altid rådfører dig med din advokat, inden du skriver under. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig.